Video : Tipsbladet
Landshold

Newcastle-komet igen på tavlen i U21-nederlag

Danmarks U21-landsholdet måtte se sig besejret 2-1 af Mexico i en træningskamp. Den danske mål blev sat ind af Newcastle-spilleren Elias Sørensen, der blev matchvinder i den første kamp.

Tidligere på ugen spillede U21-landsholdet en træningskamp mod Mexico, der blev vundet 1-0, og lørdag spillede de rød-hvide igen mod Mexico.

Danmarks startede med Jacob Pryts, Jonas Bager, Victor Nelsson, Joel Kabongo, Daniel Anyembe, Oliver Abildgaard, Magnus Kofod, Mads Døhr Thychosen, Carlo Holse, Rasmus

Thellufsen og Elias Sørensen på banen. Og ligesom i den første kamp lynede Elias Sørensen.

Newcastle-angriberen skulle blot bruge tre minutter på at bringe Danmark foran, skriver DBU på Twitter. Thychosen ramte stolpen, men Sørensen var først over riposten og scorede til 1-0.

U21-landsholdet kunne dog ikke glæde sig specielt længe over føringen, for på et kvarter havde mexicanerne vendt resultatet fra 0-1 til 2-1.

Ifølge DBU dominerede Mexico det meste af kampen, men efter den målrige start fandt ingen af de to hold netmaskerne i den resterende del af opgøret. Mexico vandt derfor 2-1.