Video : Tipsbladet
Landshold

Sam Allardyce: Busquets er ikke bedre end Dier

Ifølge Englands tidligere landstræner Sam Allardyce er Sergio Busquets hverken dårligere eller bedre end Englands midtbaneslider Eric Dier.

Spanien og England tørnede mandag sammen i et underholdende opgør i UEFA Nations League, hvor England trak det længste strå med en 2-3 sejr i Sevilla.

Eric Dier spillede en stærk kamp for England, og ifølge Englands tidligere landstræner Sam Allardyce, er Dier ligeså god som Spanien og Barcelona-spilleren Sergio Busquets, der ifølge Allardyce er i dårlig form. 

- Busquets har været en stor spiller for Spanien, misforstå mig ikke, men Dier var langt bedre end ham. Busquets er en defensiv midtbanespiller for mig, der bryder bolde og er meget intelligent. Dier er præcis den samme type spiller, men har får meget mere kritik for det, siger Sam Allardyce til TalkSport ifølge Marca. 

Sam Allardyce mener, at englænderne skal huske at sætte pris på deres egne spillere.

- Dier er en effektiv spiller og han vil være første mand på holdkortet for enhver manager, fordi han spiller så simpelt. Vi hylder Busquets som et geni, men vi kritiserer en mand som Dier, siger Allardyce til TalkSport ifølge Marca.  

Englands næste opgave er en testkamp mod USA den 15. november