Atletico Madrid udlejer Manquillo igen
Ligue 1

Atletico Madrid udlejer Manquillo igen

Atletico Madrids Javier Manquillo skal den kommende sæson spille for Marseille, der også har sikret sig en købsoption på den spanske back.

I sidste sæson udlejede Atletico Madrid den 21-årige back Javier Manquillo til Liverpool, men efter en skuffende sæson i England vendte han tidligere på sommeren hjem til den spanske hovedstadsklub.

Her bliver han dog ikke, for mandag aften meddelte Marseille, at de har lejet Manquillo for den kommende sæson.

Samtidig har franskmændene sikret sig en købsoption på den unge forsvarsspiller. Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Manquillo, der har spillet 16 gange for Atletico Madrids førstehold, er anden Marseille-forstærkning på få dage. Forleden hentede Marcelo Biela og co. den tidligere Real Madrid- og Chelsea-spiller Lassana Diarra på en fri transfer.