Video : Tipsbladet
Ligue 1

Dani Alves stopper i Paris Saint-Germain

Den brasilianske landsholdsspiller har meldt ud, at han stopper i Paris Saint-Germain.

Efter to år i Paris står det nu klart, at Dani Alves skal finde sig en ny klub, da han selv har meddelt, at han ikke fortsætter i den franske storklub.

- Endnu en cirkel i mit liv slutter i dag – en succesfuld cirkel, hvor jeg har lært og oplevet meget. Jeg vil gerne takke PSG-familien for muligheden, vi sammen havde for at skrive en side i klubbens historie, skriver Dani Alves på sin Instagram-profil.

Den 36-årige brasilianer skiftede til Paris Saint-Germain på en fri transfer for to år siden, og han har sidenhen været fast mand for den franske storklub, når han har været skadesfri, men han kommer altså ikke til at forlænge den kontrakt, der løber ud ved udgangen af denne måned.

I den forgangne sæson spillede Dani Alves i alt 32 kampe for Paris Saint-Germain, hvor det blev til tre mål og otte assists.