Storklubber jagter Lille-talent
Illustration
Ligue 1

Storklubber jagter Lille-talent

Den unge Lille-back Lucas Digne fremkalder interesse fra flere af Europas allerstørste fodboldklubber.

Lucas Digne. Det er ikke et af de mest berømte navne i international fodbold, men det kan det måske blive. I hvert fald har den bare 19-årige venstre back for alvor fået sit gennembrud i Ligue 1 for Lille i denne sæson, og det har naturligvis skabt en masse opmærksomhed om den unge spiller.

Således skriver den spanske sportsavis AS at store klubber som PSG, Manchester United, Real Madrid, Manchester City og Barcelona er interesseret i den 178 centimeter høje venstre back.

Patrice Evra, Gaël Clichy og Eric Abidal er tre af de backs, han i så fald kan stå til at afløse. Det er meget passende, da det forventes, at han kommer til at overhale alle tre i kampen om startpladsen på det franske landshold.