Video : Tipsbladet
Generelle

OB-spiller: Vi havde håbet på en bedre sæsonstart

Mathias Greve fortæller, at OB-truppen ser fremad efter to uafgjorte resultater i Superligaen.

OB har endnu ikke vundet i den nye Superliga-sæson, men har til gengæld heller ikke tabt. To uafgjorte resultater står OB med efter kampene mod Silkeborg IF og Lyngby BK - begge oprykkerhold.

Mathias Greve erkender også, at fynboerne ikke har fået en sæsonstart som forventet, men fortæller, at humøret er højt i truppen inden den kommende udekamp mod AaB.

- Det er ingen hemmelighed, at vi havde håbet på mere end to point. Det er altid en mærkelig fornemmelse, man står med efter en uafgjort kamp. Når man ser tilbage, så burde vi have slået Silkeborg, mens kampen mod Lyngby kunne have tippet begge veje, siger Mathias Greve til OB's YouTube-kanal og tilføjer.

- Men nu ser vi fremad.

Se hele interviewet øverst i artiklen.