Video : Tipsbladet
Premier League

Ancelotti vil vinde trofæer i Everton

Ancelotti glæder sig til at begynde sit nye eventyr i Everton, og håber på at kunne vinde trofæer med klubben.

Carlo Ancelotti er netop blevet præsenteret som ny træner i Everton, og han glæder sig til at komme i gang hos sin nye klub.

Den 60-årige italiener blev præsenteret omkring middag, blot få timer før Evertons kamp mod Arsenal.

Læs også:Henrykte Everton efter Ancelotti-signing: Vil bygge et trofæ-vindende hold

Evertons ledelse har allerede udtryk sin store glæde over Ancelottis beslutning om at komme til klubben, og den glæde gengælder Ancelotti, fortæller han til klubbens hjemmeside:

- Jeg har set fra præstationerne (Evertons, red.) i de sidste to uger, og spillerne er i stand til virkelig meget, siger Ancelotti til Evertons hjnemmeside og fortsætter:

Læs også:Officielt: Ancelotti er ny manager i Everton

- Everton er en stor klub med en lang historie og en meget passioneret fanbase.  Der er en klar vision fra ejeren og bestyrelsen om at levere succes og trofæer. Det tiltrækker mig som manager, og jeg er lykkelig over at kunne arbejde med alle i klubben for at kunne gøre visionen til virkelighed.

Tidligere på ugen var den midlertidige træner hos Everton Ferguson ude i medierne og sige, at han ville elske at arbejde sammen med Ancelotti, og det ligner nu ifølge Ancelotti at blive en realitet:

- Det arbejde som Duncan (Ferguson, red.) har gjort, er en stor kredit til ham. En stærk organisation, stærk disciplin og den rette motivation er nogle af nøgleingredienserne i fodbold, og jeg er glad for, at han bliver en del af min stab, siger Carlo Ancelotti.

Ancelottis første kamp i spidsen for Everton bliver den 26. december.

Læs også:Mikel Arteta forsikrer: Jeg er klar

Læs også:Sådan stemte alle 14 Superliga-trænere til Efterårets Profil 2019

Læs også:68 personer søgte jobbet som DBU-boss: Det er imponerende mange