Chelsea semifinaleklar efter forlænget spilletid
Foto: Getty Images
Premier League

Chelsea semifinaleklar efter forlænget spilletid

Der blev ikke sparret på profilerne, da Leicester lørdag aften tog imod Chelsea i FA Cup´ens kvartfinale. Eden Hazard, Willian og Alvaro Morata var alle med fra start hos gæsterne, mens Kasper Schmeichel, Jamie Vardy og Riyad Mahrez også var i startopstillingen hos hjemmeholdet.

At der stod en semifinale-plads på højkant var tydeligt at se fra kampens begyndelse, hvor begge hold spillede meget afventende. Det betød også, at ingen af holdene kom frem til de store chancer i de indledende minutter.

Først efter en halv time kom kampens første store chance. Spanske Alvaro Morata fik en gylden mulighed for at bringe The Blues i front, men hans afslutning var uden kvalitet og derfor ikke til fare for Kasper Schmeichel.

Afslutningen satte dog gang i kampen og kort før pause kom gæsterne også i front. Willian har været i storform de seneste uger og med tre minutter til pause viste brasilianeren stort overblik, da han fandt Alvaro Morata i feltet.

Denne gang svigtede spanieren ikke og sendte bolden i nettet til pauseføring på 1-0 til Chelsea.

Nede med et mål kom Leicester bedre ud til anden halvleg og fik lagt et tryk på Antonio Contes mandskab. Topscorer Jamie Vardy havde en stor chance, men hans hovedstød støg over mål. Et kvarter før tid var den engelske landsholdsangriber dog på pletten, da han var først over en ripost og sparkede udligningen i kassen.

Ingen af de to hold formåede at score målet, der kunne sende dem i semifinalen og kampen måtte derfor ud i forlænget spilletid for at finde sin vinder.

I en ellers tam første halvleg af den forlængede spilletid fik Chelsea bragt sig foran på ny. Kort før pausen kom Pedro, som var blevet skiftet ind til den ekstra halve time, først på et indlæg, hvor Kasper Schmeichel ikke så alt for godt ud og så var The Blues i front 2-1.

I det sidste kvarter forsøgte Leicester at tvinge kampen i straffespark, men trods flere forsøg lykkedes det ikke. Dermed er Chelsea videre til semifinalerne med en sejr på 2-1,