Video : Tipsbladet
Premier League

Eriksen åbnede ny Tottenham-storsejr: Rykker forbi City i toppen

Tottenham snuppede en flot 5-0-sejr over Bournemouth på Boxing Day.

Tottenham kravlede en plads op i toppen af den engelske Premier League, da det blev til en knusende sejr på 5-0 over Bournemouth. Samtidig tabte Manchester City nemlig til Leicester, som sender Christian Eriksen og Co op på andenpladsen i ligaen.

Tottenhams sejr blev desuden sat i gang af den danske offensivspiller, som fik sendt et skud fra distancen i kassen efter 16 minutters spill. Herefter fulgte to scoringer i første halvleg, som Son var den første til at sætte ind, og siden var Lucas på pletten til at gøre det til 3-0.

I anden halvleg fortsatte festen for London-klubben, og efter godt en times spil var Eriksen igen på spil. Denne gang var det dog i oplæggerens rolle, da han havde næstsidste berøring på bolden, inden Tottenham-topscorer Harry Kane gjorde det til 4-0 i opgøret.

Ti minutter senere stod Son igen bag en scoring, og hvis kampen ikke allerede var fuldstændig lukket, så var den det i den grad nu. 

Sejren er den anden enorme sejr omkring jul for Tottenham, som vandt med 6-2 over Everton lillejuleaften.

Sejren betyder, at Tottenham nu er på andenpladsen med seks point op til Liverpool på førstepladsen. Næste opgave for Eriksen og resten af Tottenham-mandskabet er mod Wolverhampton.