Video : Tipsbladet
Premier League

Eriksen skadet i landskamp: Tvivlsom til Tottenhams næste opgør

Christian Eriksen fik et trælår mod Luxembourg, hvilket hans stadig lider under. Derfor er han tvivlsom til Tottenhams Premier League-kamp mod Watford lørdag eftermiddag.

Alle, der har prøvet at få et trælår, ved, hvor ondt det kan gøre. I værste fald kan det forfølge én i flere dage, og det er åbenbart tilfældet for Christian Eriksen, der fik et ordentligt fur mod Luxembourg i mandagens landskamp.

Den danske stjerne lod sig udskifte i pausen til fordel for Lukas Lerager, men det var ikke nok til at komme skaden til livs. Tottenham Hotspur skriver på Twitter, at Eriksen skal vurderes forud for kampen mod Watford lørdag eftermiddag.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Tottenham skifter Eriksen ud med spansk stjerne

Derudover er anfører Hugo Lloris fortsat på skadeslisten, mens Giovani Lo Celso og Ryan Sessegnon begge er træner på lige fod med holdkammeraterne efter henholdsvis deres hofte- og baglårsskader.

Eriksen udtrykte selv forhåbninger om, at han ville blive klar til Watford-kampen, da han umiddelbart efter opgøret mod Luxembourg gav en status på sin skade.

Læs også:Isco overvejes at blive en del af Eriksen-handel

- Jeg får et trælår. Det gjorde i situationen rigtig ondt. Men jeg tror ikke, at det er specielt slemt, så forhåbentlig kan jeg spille kamp igen på lørdag, lød det fra danskeren.

Noget tyder på, at Eriksen trods alt er tiltænkt en startplads, hvis han er klar. Efter en sæsonstart, hvor han var ind og ud af holdet, er han noteret for fem startpladser i otte Premier League-kampe.

Tottenham møder Watford på hjemmebane klokken 16 på lørdag.

Læs også:Eriksen udgik med skade mod Luxembourg: Tror ikke, det er slemt

Læs også:Højbjerg om behandling af Premier League-kolleger: Noget svineri

Læs også:Karakterer: Danmark fik pligtsejren med de nye på banen