Leicester-ejer: Mahrez er ikke til salg
Foto: Kenta Jonsson/Polfoto
Premier League

Leicester-ejer: Mahrez er ikke til salg

Leicester-ejer skriver på sin Instagram, at Riyad Mahrez ikke er til salg.

Riyad Mahrez var her, der og alle vegne i sidste sæson. Algieren blev kåret til Premier Leagues bedste spiller, og den talentfulde algier er på radaren i både Arsenal og FC Barcelona. Men spørger man Leicesters præsident Vichai Srivaddhanaprabha, skal kantspilleren ikke forvente at komme væk. 

På sin Instagram har han nemlig postet et billede med sig selv og Mahrez, hvor klubejeren skriver følgende: 

- VS (initialerne på Leicester-præsidenten): Du er ikke til salg.

- Mahrez: Okay, boss. 

Riyad Mahrez kom til Leicester tilbage i januar 2014.