Video : Tipsbladet
Premier League

Leicester og Chelsea delte i underholdende topkamp

Leicester spillede lørdag eftermiddag 2-2 med Chelsea.

Lørdag eftermiddag var der topopgør på plakaten i Premier League.

Kasper Schmeichels Leicester, der er nummer tre, tog nemlig imod nummer fire, Andreas Christensens Chelsea, på King Power Stadium.

Det blev et interessant møde, der endte 2-2.

Allerede inden kampstart overraskede Chelsea-træner Frank Lampard ved at lade reservekeeper Willy Caballero starte inde i stedet for det sædvanlige førstevalg, Kepa Arrizabalaga.

Vikaren i målet blev dog ikke for alvor testet i kampens indledning, for Chelsea sad på de største chancer.

Efter 24 minutter måtte Caballero dog diske op med en god fodparade på Jamie Vardys afslutning.

I den anden ende lykkedes det også Kasper Schmeichel at holde de nærgående Chelsea-angribere fra scoringer. Selv ved Pedros listige lob-forsøg efter en halv time.

Kampen udviklede sig til en åben affære, men det forblev 0-0 ved pausen.

Til gengæld skulle vi kun kort ind i anden halvleg, før der blev scoret. Antonio Rüdiger bragte Chelsea foran efter et hjørnespark.

Kort efter udlignede Harvey Barnes på et afrettet skud. 1-1.

Efter 64 minutter gik det så helt galt for Caballero og Chelsea. Målmanden kom på mellemhånd på en aflevering, og da den blev slået ind over igen, kunne Ben Chilwell lægge bolden ind i et halvtomt mål.

Chelsea slog dog tilbage med tyve minutter igen, da Maddisons frispark flot blev headed ind bag Schmeichel langt ude fra af Rüdiger, der altså med ét var dobbelt målscorer. 2-2.

Kampen bølgede videre, og med ti minutter igen var målscorer Barnes centimeter fra at lave et nyt mål, men afslutningen kunne ikke leve op til Vardys fine frispilning.

Der blev ikke scoret flere mål, og kampen endte dermed 2-2.

Med pointdelingen er der altså status quo mellem de to hold, som også beholder deres pladser i tabellen.

Læs også:Officielt: Chelsea sælger talentfuld back til Premier League-klub

Læs også:Chelsea-talent tager til 2. Bundesliga-klub

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Chelsea-spiller tilbudt til Tottenham

Læs også:Fredagens rygtebørs: Dortmund millimeter fra storkøb i Juventus

Læs også:Dortmund har solgt Bruun Larsen: Men klubben vil stadig følge ham nøje