Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool fortsætter marchen: Tager nem 4-0-sejr over Newcastle

Jürgen Klopp har gang i en stærk sæson med Liverpool, og det viste de også på 2. juledag mod Newcastle.

Liverpool er i denne sæson en seriøs bejler til det engelske mesterskab, og på Boxing Day viste Jürgen Klopps mandskab, at det bestemt er et hold, som mener det i denne sæson. 

Derfor blev det også til en nærmest klinisk sejr over Newcastle, hvor Liverpool kampen igennem havde fin kontrol, ligesom de også havde overskud til at tage et par hvil i løbet af kampen for at spare krudtet til senere kampe i sæsonen.

Resultatet blev 4-0, hvor det først var Dejan Lovren, som sørgede for en perfekt åbning for Liverpool i første halvlegs 11. minut, hvor han bankede en løs bolden jernhårdt i netmaskerne bag den tidligere EfB-målmand Martin Dubravka.

I anden halvleg øgede Mohamed Salah til 2-0 på et straffespark, som han selv havde fremtvunget efter, og så var sejren ellers på plads. Liverpool var dog ikke færdige med at underholde, og med 11 minutter tilbage af opgøret var det Shaqiri, der gjorde det til 3-0, og få minutter efter var det Fabinho, som sikrede 4-0-sejren.

Resultatet betyder, at Liverpool nu er på førstepladsen med seks point ned til Tottenham på andenpladsen. Manchester City tabte med 1-2 til Leicester, som betyder, at City nu er syv point efter Klopps drenge.

Næste opgave for Liverpool er mod Arsenal på udebane.