Mourinho vil træne anden engelsk klub efter Chelsea
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Mourinho vil træne anden engelsk klub efter Chelsea

Jose Mourinho er en glad mand i Chelsea, men når tiden i klubben kommer til en ende, vil han gerne træne en anden engelsk klub.

Han har netop vundet Chelsea fjerde Premier Leauge-titel og blevet kåret til årets manager i den engelske liga. Selv virker Jose Mourinho meget glad, og det er også umiddelbart, hvad han giver udtryk for. 

- Indtil Mr. (Roman, red.) Abramovic siger stop, bliver jeg i klubben, siger en tilfreds portugiser, siger Mourinho til BBC. 

Men den tidligere Porto-, Real Madrid- og Inter-træner er klar til en ny udfordring, hvis Abramovich en dag skulle give Mourinho sparket. 

- Den dag Abramovich ikke synes, at jeg er god nok til Chelsea, vil jeg fortsætte med at arbejde - og hvis det er muligt, gerne i England.

- Jeg ser mig selv træne andre klubber, ja, men jeg elsker Chelsea, og jeg er i Abramovichs hænder indtil da. 

Udover Premier League, har Chelsea også vundet en League Cup efter portugiserens retur til Chelsea.