Newcastle i keeperkrise: Tre målmænd er skadede
Illustration
Premier League

Newcastle i keeperkrise: Tre målmænd er skadede

Newcastle kan have en 17-årige målmand på kassen mod Sunderland.

Først gik målmand Tim Krul i stykker til træning, og blot en uge senere blev reserven Rob Elliot så skadet. Onsdag aften skete så det, der næsten burde være utænkeligt: Reservens reserve Jak Alnwick blev skulderskadet mod Tottenhan i Capital One Cup-kvartfinalen, som Tottenham vandt sikkert med 4-0, blandt andet efter to drop af Alnwick.

Alnwick var i stand til at færdiggøre kampen, men der er en reel mulighed for, at Newcastle-keeperen ikke bliver klar til weekendens kamp mod Sunderland. Og så står Newcastle med et problem, for tilbage i truppen er kun 17-årige Freddy Woodman - i øvrigt søn af målmandstræner Andy Woodman. Derfor vil Alan Pardews klub nu bede det engelske fodboldforbund om lov til at leje en målmand uden for transfervinduet, et såkaldt emergency loan.

Søndag venter nemlig ærkerivalerne fra Sunderland i et nordøst engelsk derby, der på de kanter en kæmpe stort. Det er to klubber, der hader hinanden, og intensiteten og fighten i kampen er ikke til at tage fejl af. Men det kan for Newcastles vedkommende blive med den 17-årige ungdomsspiller på mål, hvis "The Magpies" ikke har held med at leje en målmand.

- Det bør slet ikke være lovligt, at en 17-årige målmand får lov til at spille i Premier League, udtalte manager Alan Pardew efter kampen til BBC og forklarede lidt senere:

- Jak Alnwick har en skulderskade, og nu må vi se. Vi vil nok tale med Premier League om Jaks situation, slutter Pardew.