Video : Tipsbladet
Premier League

Özil: Jeg giver alt for Arsenal

Mesut Özil er blevet kritiseret for sin arbejdsindsats for Arsenal. Nu går han ud og svarer kritikerne igen ved at sige, at han altid giver sig 100% for klubben

Der har den seneste tid været konstant drama omkring Mesut Özil. Enten om hans fremtid, der stadig er uvis på grund af hans kontraktudløb med Arsenal efter sæsonen. Og derudover har der til tider været kritik af hans arbejdsindsats, når han har været på banen for London-klubben. Men nu går han selv ud og svarer de kritikere igen, der har sagt, at han ikke giver sig nok på banen. Det gør han ifølge GOAL til Sky Sports.

- Jeg er glad her, og gør altid mit job 100%, som jeg altid har gjort. Jeg giver alt, hvad jeg har for holdet. Fodbold er det vigtigste. Jeg vil give alt, hvad jeg har, 100% for denne klub.

Udtalelserne kommer efter, at Arsenal-ejer Stan Kroenke var ude at sige, at klubben meget gerne ser den tyske kreatør blive i klubben. Noget, som Özil også sætter pris på. Men han kommer ikke videre ind på, hvad der betyder for hans fremtid i klubben. 

- Det er vigtigt for mig at gøre mit bedste, og samtidig nyde at spille fodbold. Hvad der så skal ske, finder vi ud af i fremtiden.

I nutiden går det ganske godt for Özil, der senest gjorde en god figur i kampen mod Everton. Her spillede han på kanten i stedet for sin foretrukne position på 10'er-positionen. Det er han ikke udpræget tilfreds med, men understreger igen, at han vil gøre alt for holdet.

- Alle ved, at min favoritposition er som playmaker på 10'er-positionen. Men for tiden bliver jeg sat på kanten, hvilket jeg må accepterer, og så vise mine kvaliteter fra den position. Selvfølgelig er jeg glad for at gøre det godt individuelt, men det er vigtigere, at vi gør det godt som hold.

Özil og Arsenal ligger i øjeblikket på 5.-pladsen i Premier Leauge med 16 point, sammen antal point som Chelsea på 4.-pladsen. De skal i dag forsøge at føje yderligere tre point til samlingen, når de hjemme på Emirates Stadium tager imod bundholdet Swansea.