Video : Tipsbladet
Premier League

Pep Guardiola: Vi er fodboldens Usain Bolt

Pep Guardiola mener, at Manchester City sætter standarden for Premier League på samme måde, som Usain Bolt gør for atletik.

Manchester City er på vej mod endnu et engelsk mesterskab, da de har overhånden i forhold til Liverpool i mesterskabsduellen. Et mesterskab til City vil være det andet i træk i den blå del af Manchester.

City slog sidste år pointrekord, da de hentede svimlende 100 point i Premier League. Vinder City de tre sidste kampe, runder de i denne sæson 98 point, og holdets træner Pep Guardiola mener, at de sætter standarden på samme måde som en af verdens største sportspersonligheder. 

- Det var nemmere før, hvor alle kunne slå alle. I de sidste to sæsoner har vi vist, at vi er et hold, der kan vinde overalt. Det er den standard, vi har sat. Når Usain Bolt løber et 100 meter-løb, så er det standarden. Det er det samme her. Du skal have omkring 100 point, for at kunne konkurrere med os, siger Pep Guardiola ifølge Sky Sports. 

Manchester City får søndag besøg af Chelsea.