Sagna tæt på Arsenal-forlængelse
Illustration
Premier League

Sagna tæt på Arsenal-forlængelse

Bacary Sagna er tæt på at forlænge sin kontrakt med Arsenal. Han har afvist flere bejlere.

Should I stay or should I go?

Det spørgsmål har Bacary Sagna med garanti stillet sig selv et hav af gange de seneste måneder. Den franske højre back har kontraktudløb i Arsenal efter denne sæson, og blandt andre Inter og Paris Saint Germain har efter sigende vist interesse for at hente ham på en fri transfer.

Nu ser det langt om længe ud til, at Bacary Sagna har bestemt sig. Og til glæde for alle Arsenal-fans har han valgt at blive i London.

Goal.com skriver, at franskmanden er meget tæt på at underskrive en forlængelse med The Gunners.

Arsenal har tilbudt Sagna 90.000 pund om ugen, og det er et stykke fra de 120.000, som højre backen kræver. Ifølge Goal er Arsenal dog disket op med en række bonusser, der gør, at de to parter alligevel ikke er så langt fra hinanden.

Bacary Sagna og hans familie trives godt i London, og det er også en af årsagerne til, at han snart forlænger aftalen med Arsenal.

Bacary Sagna forlænger med to år med option på yderligere et år.