Swansea henter ung skotte
Illustration
Premier League

Swansea henter ung skotte

Swansea City har hentet unge Stephen Kingsley fra skotske Falkirk.

Swansea City forstærker Premier League-truppen med ung skotte forud for den kommende sæsons prøvelser. Således er 19-årige Stephen Kingsley med øjeblikkelig virkning skiftet fra Falkirk til Swansea. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den unge venstre back har på trods af sin unge alder spillet over 100 kampe for det skotske mandskab og blev i den forgangne sæson stemt ind på årets hold i den skotske 1. division.

Kingsley har spillet landskampfodbold på det skotske U18- og U19-hold.

Swansea var for nylig også på indkøb i Falkirk, da klubben hentede Jay Fulton til klubben fra Skotland. Den 20-årige midtbanespiller har allerede spillet to kampe for waliserne.