United-reserve kan være interesseret i Everton-skifte
Foto: Getty Images
Premier League

United-reserve kan være interesseret i Everton-skifte

Ronald Koeman er meget interesseret i Memphis Depay, og hollænderen er heller ikke afvisende over for et skifte.

Flere engelske medier skriver, at Everton-manager, Ronald Koeman, ville elske at have Memphis Depay på sit hold.

Hollænderen har ikke meget succes i Manchester United, hvor han er ude i kulden hos José Mourinho.

Offensivspilleren blev i aftes bedt om at forholde sig til rygterne om et Everton-skifte.

- Jeg ved det ikke. Vi må vente og se, fortæller Depay, da han efter Hollands kamp mod Luxembourg, blev spurgt ind til Everton-rygterne.

- Jeg fokuserer på United. Jeg vil gøre mit allerbedste for at få spilletid.

Italienske medier melder, at Juventus også holder øje med Depay.