Barcas Dembele møder hård kritik: Har en helt forkert livsstil
Foto: Getty Images
La Liga

Barcas Dembele møder hård kritik: Har en helt forkert livsstil

Ousmane Dembele spiser både masser af fast food og går meget i byen i den catalanske hovedstad, og det duer ikke som professionel, lyder det.

Barcelona hældte i sommer godt 785 millioner kroner plus bonusser ud af klubkassen for at få fingrene i Ousmane Dembele, der kom til spanien fra tyske Dortmund. Det er siden ikke blevet til mere end 395 minutters spilletid grundet skader.

Men det er ikke kun det lille udbytte med hensyn til spilletiden, som er i vejen med Dembele. På den spanske radiokanal Cadena SER blev det i programmet 'El Larguero' afsløret, at kollegaerne i storklubben ikke ligefrem er imponeret af det dyre sommerindkøb.

Det er særligt spillerens livsstil, som eksempelvis indbefatter en diæt med masser af fast food. Lige præcis dette skulle være årsagen til, at han er særligt modtagelig overfor skader, forlyder det.

Derudover skulle nattelivet i Barcelona også være så tillokkende for den franske landsholdsspiller, som heller ikke er noget, som modtager de store klapsalver fra folkene i den catalanske storklub.

En del af årsagen til, at han tilsyneladende har svært ved at falde på plads i det spanske hænger muligvis sammen med, at forældrene er blevet skilt, ligesom han på trods af et godt forhold til landsmændene Digne og Umtiti har svært ved at kommunikere med holdkammeraterne.

Senest er han kommet i dårligt lys i forbindelse med kampen mod Atletico i weekenden, hvor han skulle ind i de sidste minutter af kampen. Men i stedet for at varme ordentligt op, så stod han stille ved sidelinjen. Det skulle heller ikke være blevet modtaget godt, forlyder det i radio-programmet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.