Video : Tipsbladet
La Liga

Brasiliansk back: Jeg er klar til at spille for Barcelona

Brasiliansk back føler sig klar til at tage til Barcelona.

FC Barcelona hentede den brasilianske back Emerson til Spanien i sommeren 2019, og sendte ham straks til Real Betis, hvor han i denne sæson har spillet 23 kampe og imponeret.

Det har Barcelona efter sigende bemærket, og de skulle angiveligt stå klar til at hente ham tilbage så snart som muligt.

Læs også:Bernardo Silva uforstående over manglende priser til City-stjerner

I første omgang var det ellers planen, at Emerson skulle være i Betis indtil sommeren 2021, hvor Barcelona skulle træffe en beslutning, om de ville hente brasilianeren tilbage. Men nu er planen angiveligt ændret, og de vil have ham allerede efter den indeværende sæson. Og Emerson føler sig også selv klar til at tage til storklubben.

- Ja, jeg er klar til at spille for Barcelona. Jeg er også blevet spurgt før, om jeg er klar Brasiliens landshold, og mit svar var det samme, siger Emerson ifølge Goal og fortsætter:

Læs også:Avis: Barcelona har tilbudt kontraktforlængelse til eftertragtet back

- Jeg er slet ikke bange. At spille for Barca er en drøm, jeg har haft, siden jeg var barn. Jeg var altid Barca-fan på grund af de brasilianske stjerner, der spillede der, som Ronaldinho og Dani Alves. Og også for Lionel Messi og Eric Abidal.

Emerson glæder sig samtidig over den udvikling, han har gennemgået i Real Betis.

- Jeg troede ikke, at jeg ville nå dette niveau så tidligt. Jeg synes, at den sæson, jeg har gang i, er uden tvivl det bedste i mit liv. Tingene går hurtigt for mig. Jeg er ung, men jeg er klar til at spille for ethvert hold, lyder det fra brasilianeren. 

Læs også:Jurgen Klopp om coronaramt Liverpool-legende: Det var et chok

Læs også:Medie: Manchester-klubber interesseret i fransk forsvarsstjerne

Læs også:Real Madrid-stjerne holder vægten nede: Det er ikke let