Santos trækker Barcelona, Neymar og flere i retten
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Santos trækker Barcelona, Neymar og flere i retten

Santos kræver mere i kompensation, end hvad de har fået for Neymar, og hiver derfor både Neymar, hans far, Neymar Sports og FC Barcelona i retten.

Den brasilianske traditionsklub Santons bekræftede fredag, at de, i samarbejde med FIFA, har valgt at ligge sag an mod FC Barcelona for den handel der sendte brasilianeren til Catalonien i 2013. 

Ifølge klubbens præsident Modeso Roma Jr, så er retsprocessen blevet igangsat mod FC Barcelona, Neymar og hans far samt firmaet Neymar Sports. 

Marca skriver, at offentlige dokumenter viser, hvordan handlen ikke var 420 millioner kroner værd, men i stedet 620 millioner, hvilket Santos ikke har fået del i. 

- Søndag den 31. maj vil markere toårsdagen for, da Neymar underskrev kontrakten, som sendte hans rettigheder til Spanien, hvilket Santos modtog 126,8 millioner kroner for fra Barcelona. I tillæg fik vi 15 millioner i yderligere betaling. 

- Santos vil opnå den kompensation, som vi er berettiget til, og vil benytte alle retsmæssige veje til at beskytte vores rettigheder. 

Men selvom handlingen sker mod et klubikon, så er det ikke fordi, at de vil Neymar noget ondt. 

- Denne handling er ikke mod et klubidol. Vi kan ikke lukke munden i denne situation. Vi respekterer alle, men vi må godtgøre for den skade, der er lavet mod denne klub. 

Neymar har i denne sæson nydt stor succes med FC Barcelona, hvor han næste lørdag står over for Juventus i Champions League-finalen.