Video : Tipsbladet
La Liga

Sene scoringer sender Barcelona mod mesterskabet

Barcelona skulle bruge næsten en times spil i overtal, inden de fik hul på Atletico Madrids forsvar og vandt 2-0.

Barcelona har længe været solidt i spidsen af La Liga, og søndag aften kunne de så godt som sikre sig mesterskabet med en sejr mod ligaens andenplads, Atletico Madrid.

Catalonierne kunne gå 11 point fri med bare syv runder tilbage, hvis det blev til tre point i dag, mens Atletico Madrid ville kunne spille sig fem point fra Barcelona.

Kampen startede meget neutralt, hvor ingen af holdene ville blotte sig for meget defensivt. Lionel Messi satte genialt Jordi Alba op, men venstrebacken ramte stolpen på sin afslutning.

En halv time inde i kampen kom Atletico Madrid i undertal, da Diego Costa blev udvist. Det efterlod Barcelona i massivt overtag, men det blev ikke udnyttet i første halvleg.

Efter halvlegen sværmede Barcelona uden for feltet, men de havde svært ved at finde de afgørende pasninger. Atletico Madrid forsøgte trods undertallet også at komme frem til chancer.

Da der var spillet en time, satte Lionel Messi i aktion og driblede en halv banelængde, inden han aflevere til Luis Suarez, som missede sin afslutning.

Suarez tog dog revanche seks minutter før tid, da han på smukkeste vis placerede en afslutning i målt og fik netmaskerne til at flagre. 1-0 til Barcelona.

Minuttet efter holdt Lionel Messi legestue, da han driblede Atletico Madrids forsvar og lagde bolden stille og roligt i mål til slutresultatet 2-0.

Dermed har Barcelona nu et forspring på 11 point til Atletico Madrid og ligner nu spanske mestre for andet år i træk.