Video : Tipsbladet
La Liga

Sent Betis-mål sender Real Madrid til tælling

Real Madrid tabte et vigtigt skridt i mesterskabskampen søndag aften.

Real Madrid havde søndag aften muligheden for at overtage førstepladsen i den spanske liga fra FC Barcelona, men den mulighed missede hovedstadsklubben ude mod midterholdet Real Betis.

Kort før pausen leverede forsvarsspilleren Sidnei et sublimt mål, da han fra en spids vinkel klappede kuglen helt op i målhjørnet forbi en chanceløs Thibaut Courtois i Real Madrid-målet.

I dommerens tillægstid fik Real Madrid udlignet, da Karim Benzema udnyttede et straffespark, som var blevet dømt efter en Betis-spiller sendte bolden op på hånden af en holdkammerat.

Den stilling holdt helt ind til ti minutter før tid, hvor Real Betis kom afsted i en omstilling. Cristian Tello blev sendt alene mod mål og sparkede tørt kuglen i kassen til en overraskende sejr på 2-1.

Med sejren er Real Betis nu nummer 12 i den spanske liga, mens Real Madrid fortsat er to point efter FC Barcelona, der fører rækken.