Sevilla henter erstatning for EM-profil i Atletico
Foto: Julio Cortez/Polfoto
La Liga

Sevilla henter erstatning for EM-profil i Atletico

Grzegorz Krychowiak ligner en færdig mand i Sevilla, men afløseren kan allerede være på plads.

Polske Grzegorz Krychowiak stråler i øjeblikket med det polske landshold til EM - noget som han også har gjort for Sevilla i de seneste sæsoner. 

Længe har der gået rygter om et skifte til PSG, og med Laurent Blanc fyret i den franske hovedstadsklub og den tidligere Sevilla-træner Unai Emery udset som erstatningen, så synes et skifte ikke langt væk. 

Det har fået Sevilla til at gå på indkøb for en erstatning, men det bliver ikke en permanent løsning, såfremt Sky Sports har ret i deres forudsigelser. Mediet beretter nemlig om, at Sevilla lejer den argentinske Atletico-spiller Matias Kranevitter. 

Kranevitter tilsluttede sig Atletico Madrid for blot et halvt år siden, men siden ankomsten fra River Plate har det været begrænset med spilletid for den 23-årige defensive midtbanespiller.