Video : Tipsbladet
La Liga

Valverde om ulovlig spiller: Vidste godt, han havde karantæne

Ernesto Valverde føler sig overbevist om, at sagen omkring B-holdets spiller Chumi ikke får konsekvenser.

Barcelona spillede sig torsdagen aften videre i Copa del Rey med en 3-0 sejr over Levante, men der har været spekulationer om, Barcelona overhovedet kan fortsætte i turneringen. 

Tidligere torsdag kom det nemlig frem, at B-holdets spiller Chumi, der spillede i første opgør mod Levante, havde fået karantæne i den foregående kamp for B-holdet, og derfor ikke var spilleberettiget til kampen mod Levante. Ernesto Valverde tager dog sagen med ophøjet ro. 

- Vi er ikke i tvivl, når det handler om Chumi. Hverken før kampen, under kampen eller efter. Vi skulle gerne være i bowlen, når der i morgen trækkes lod til kvartfinalen, og vi er sikre på, at vi ikke har gjort noget forkert. Vi vidste godt, at han havde karantæne, og at vi ikke kunne bruge ham i ligaen. Men vi måtte godt i pokalturneringen, sagde Ernesto Valverde efter Levante-returen ifølge Marca. 

Det spanske fodboldforbund har bekræftet, at Chumi ifølge deres regelsæt ikke var spilleberettiget til den første Levante-kamp, men der skulle nedlægges protest 48 timer efter den kamp, hvilket der ikke blev gjort.