Video : Tipsbladet
La Liga

Vildt: Barca-stjerne vender retur til Atlético

Nu skulle handlen mellem FC Barcelona og Atlético Madrid være på plads.

I løbet af tirsdagen har der floreret rygter om, at Atlético Madrid og FC Barcelona har været i forhandlinger om en transfer af den franske angriber Antoine Griezmann. 

Flere medier - heriblandt Sky Sports og Daily Mail - har løbende meldt om positiv udvikling klubberne imellem. 

Og nu skulle der så for alvor være enighed om handlen mellem catalerne og Madrid-klubben. 

Transfer-journalisten Fabrizio Romano skriver nemlig på sin Twitter-profil, at handlen er en realitet, og at der er tale om en lejeaftale, som gælder indtil sommeren 2022. 

Yderligere skriver Romano, at der er aftalt en købsoption på knap 300 millioner kroner, hvis Atlético Madrid ønsker at gøre aftalen permanent. 

Dermed ser det altså ud til, at den 30-årige angriber efter alt at dømme vender tilbage til sin gamle klub, som han forlod i sommeren 2019.