Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane efter sejr i lokalopgør: Vigtigt at starte godt ud

2020 blev sat godt i gang for Zidane og Real Madrid, da de slog Getafe med 3-0.

Real Madrid holder fast i kampen om mesterskabet efter en sejr på 3-0 i lokalopgøret mod Getafe lørdag eftermiddag. Det var samtidig første kamp for klubben i 2020, hvor der venter mange afgørende kampe.

Det slog Real Madrid-cheftræner Zinedine Zidane fast i et interview med den spanske sportsavis Marca efter kampen.

- Det er altid svært at spille her mod Getafe. Vi vidste, at det ville blive hårdt, men vi fik sejren, og det er en vigtig en af slagsen, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt for os at starte godt ud med de udfordringer, som ligger foran os, fordi vi ved hvor svært, det er at vinde ligaen. Spillerne fortjener sejren i dag, da de spillede fra første minut, lyder det fra Zinedine Zidane.

Næste opgave for Real Madrid er i den spanske Super Cup, hvor 'Los Blancos' skal en tur til Saudi Arabien for at spille, hvorefter der venter stor modstand i den hjemlige liga.

I løbet af januar skal den spanske hovedstadsklub møde både Sevilla, Real Valladolid og rivalerne fra Atletico Madrid. Derefter skal de i kamp i den spanske pokalturnering og en tur i Champions League.