Lørdagens rygtebørs (Opdat.)
Foto: Polfoto
Rygter

Lørdagens rygtebørs (Opdat.)

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene.

David De Gea fra Manchester United til Real Madrid
Note: 
David De Gea sættes fortsat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Denne gang er det De Geas egen agent, som har udtalt, at De Gea kan ende i Real Madrid, når transfervinduet åbner til sommer. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ezequiel Lavezzi fra Paris Saint-Germain til Liverpool
Note: 
Liverpool kan begynde at drømme om at se Lavezzi iføre sig Liverpool-trøjen, for PSG skal angiveligt være villige til at lade Lavezzi skifte til Premier League-klubben i denne måned 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Metro

Asier Illarramendi fra Real Madrid til Arsenal
Note: 
Arsene Wenger er interesseret i at hente Real Madrids Asier Illarramendi, som ikke har fået meget spilletid i den spanske storklub i denne sæson. Men Arsenal skal frem med den store pengepung, hvis de skal have forhandet et skifte igennem, for Real Madrid forlanger nemlig, at Arsenal betaler omkring 230 millioner kroner, hvilket svarer til det beløb, Real Madrid betalte, da de hentede den 24-årige midtbanespiller fra Real Sociedad tilbage i 2013. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Yaya Toure fra Manchester City til Inter
Note: Inter har oprustet kraftigt i januar, og er på jagt efter flere store profiler. Her står Manchester City-stjernen Yaya Toure højt på ønskelisten, men italienerne ventes først at komme med et bud til sommer.
Sandsynlighed: Under Middel
Kilde: Gazzetta dello Sport

Harry Novillo til St. Etienne
Note:
 Den tidligere Lyon-spiller Harry Novillo kan hentes på fri transfer, og er et emne i franske St. Etienne. Den 22-årige spiller er tænkt til at udfylde en rolle som brandslukker, da franskmændene er hårdt ramt af skader.
Sandsynlighed: Over Middel
Kilde: France Football

Angel Correa fra Atletico Madrid til Rayo Vallecano
Note: I Rayo Vallecano vil man gerne styrke offensiven, og her ligner Atletico Madrid-kometen Angel Correa et godt bud. Klubben ventes at tilbyde en lejeaftale, der skal sikre værdifuld spilletid til den unge spiller. 
Sandsynlighed: Over Middel
Kilde: AS