Video : Tipsbladet
Rygter

Spurs er blevet desperate: Vil handle i Chelsea

Vinterens transfervindue lukker i overmorgen, og Tottenham mangler stadig at hente en afløser for den langtidsskadede Harry Kane.

Tottenham skal forbi Manchester United og Chelsea i tabellen for at sikre sig en plads i top-fire, men José Mourinhos arbejdsbetingelser er ikke blevet gjort nemmere af skaden til Harry Kane og salget af Christian Eriksen.

I engelske medier har det været reporteret, at Tottenham er meget tætte på at sikre sig PSV-fløjen Steven Bergwijn, og derudover har der været rygter om en lejeaftale for AC Milan-angriberen Krzyzstof Piatek.

Et kontroversielt skifte
Nu forlyder det dog, at Tottenham i stedet har rettet blikket mod naboerne fra Chelsea, hvor Olivier Giroud er kommet i overskud. Giroud var længe sat i forbindelse med et skifte til Inter, men italienerne er angiveligt først interesserede i at hente franskmanden til sommer. Det skriver det italienske medie Gianluca Di Marzio.

Det forlyder dog videre, at Tottenham altså nu har kastet sig ind i kampen om Olivier Giroud. Tottenham er angiveligt klar til at tilbyde den rutinerede franskmand en kontrakt på 18 måneder. Der vil være tale om et kontroversielt skifte for franskmanden, der som bekendt tørnede ud for Arsenal fra 2012 til 2018.