Video : Tipsbladet
Serie A

Allegri: Sammenligninger med Messi har skadet Dybala

Juventus-træneren fortæller, at Paulo Dybala ikke har nydt godt af de mange sammenligninger.

Paulo Dybala brød i sidste sæson for alvor igennem i international fodbold, da han over flere kampe imponerede i Champions League for italienske Juventus.

I dette efterår startede den 24-årige argentiner så ud med at lave hattricks mod både Genoa og Sassuolo, og det fik flere til at mene, at Dybala kunne blive den næste til at bryde Lionel Messi og Cristiano Ronaldos årelange dominans. 

Siden er han blevet kædet sammen med både Real Madrid, FC Barcelona og senest Manchester United, men formen har været nedadgående for Dybala hele efteråret, og nu er han ikke længere en del af de italienske mestres startellever.

Juventus-træner Massimiliano Allegri afviser rygterne om, at han skulle have haft skænderier med Dybala, men fortæller i stedet, at de mange sammenligninger og forventninger har haft stor betydning for den unge argentiners formkurve:

- De sammenligninger, der blev draget i starten af sæsonen, skadede Paulo (Dybala red.), men heldigivis er han en klog knægt. Han forstår, at man ikke kan sammenligne en 24-årig til to hellige fodboldmonstre, der tilsammen har vundet 10 Ballon d'Ors (Lionel Messi og Cristiano Ronaldo red.).

- Paulo skal finde sin egen vej og ikke sammenlignes med andre spillere. Han har sine egne kvaliteter, han er en ekstraordinær spiller. Man behøver bare at se ham spille, så kan man se, at han er andereldes, siger Juventus-træneren til spanske AS.

Juventus spiller næste kamp lørdag aften, når de besøger Hellas Verona i den italienske Serie A. Der er kampstart 20.45 dansk tid.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.