Dani Alves til lægetjek i Juve mandag
Foto: Eugene Hoshiko/Polfoto
Serie A

Dani Alves til lægetjek i Juve mandag

Dani Alves tager til lægetjek i Juventus i morgen, hvorefter han endelig kan kalde sig Juve-spiller.

Skiftet for Barcelonas Dani Alves til Juventus har været en mindre sommer-føljeton, og nu ser det ud til, at det hele for en ende. Det melder Sky Sport Italia, som kan fortælle, at den brasilianske back er i Italien i morgen mandag, hvor han om morgenen vil gennemgå et lægetjek inden handlen kan gøres færdig.

Skiftet bliver på overgangssum-området til at blive en billig aftale for Juventus, da Dani Alves skifter på en fri transfer pga en klausul i spillerens kontrakt med Barcelona, men lønnen bliver nok ikke en billig omgang.

Når Dani Alves efter mandag efter planen har bestået lægetjekket og kan kalde sig Juventus-spiller, så bliver han den italienske mesterklubs andet indløb af et stort navn denne sommer efter, at Juventus tidligere har hentet Miralem Pjanic fra Roma for 320 millioner kroner.

Da Alves er blevet 33 år, og derfor er det ikke et indkøb til fremtiden, og han skifter til 'Den gamle dame' efter at have været i Barcelona siden 2008, hvor han har vundet alt, hvad der kan vindes med et klubhold. Endda flere gange for nogle af trofæerne.

Senest blev det til en double med Barcelona. Præcis som Juventus gjorde i Italien i den netop overståede sæson.