Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksen-løn i fare: Forbundet nægter at gøre noget

Det italienske fodboldforbunds præsident vil ikke blande sig i lønspørgsmålet i Inter.

Der har været nok at juble af for Inter i denne sæson, hvor man allerede har sikret sig mesterskabet. Dog giver det også anledning til panderynker i klubben, at man har bedt spillerne om at droppe to måneders løn.

Dog slår det italienske fodboldforbunds præsident Gabriele Gravina fast, at han ikke kan gøre det store lige nu. Det fortæller han ifølge Sportmediaset.

- Jeg kan ikke gå ind og blande mig for at finde en løsning mellem de to parter, lyder det fra Gravina, som dog peger på, at man skal have fundet en løsning i slutningen af sæsonen.

Endvidere er han med på, at forholdet mellem parterne godt kunne være bedre.

- Jeg kan forstå, at der er spændinger, så der er brug for sund fornuft nu, fortæller forbundets præsident, der godt er klar over, at det ikke kun er Milano-klubben, der er i problemer.

- (Corona)-pandemien har ramt sportens økonomi, og vi kan ikke bare lade som om, at alting er fint. Det er et stort problem for hele systemet - ikke kun for Inter, fortæller Gabriele Gravina.

I den forbindelse åbner han også op for, at der en reform på vej af Serie A. Det vil dog først være i 2024.

Senest har han også været ude med en klar melding til Juventus om deres fremtid, hvis de ikke trækker sig fra Super League-projektet. Læs mere om det her.