Video : Tipsbladet
Serie A

Godt nyt fra Juventus: Raskmelder to coronasmittede spillere

Daniele Rugani og Blaise Matuidi er begge testet negativ for coronavirus og kan dermed betegnes som raske. Nu slipper de for hjemmeisolation.

Det nordlige Italien er et af de områder i verden, der er allerhårdest ramt af coronavirus, og de lokale fodboldklubber er ikke sluppet. I marts blev tre Juventus-spillere eksempelvis testet positiv.

Nu er der dog godt nyt fra klubben. De to første, der testede positiv, Daniele Rugani og Blaise Matuidi, er sluppet af med virussen. Deres prøver at blevet dobbeltjekket, og de var negative, skriver Juventus på klubbens hjemmeside.

Læs også:Hater-quizzen - Juventus: Bestikkelse, match fixing og mafia-metoder

Dermed kan de to spillere betegnes som raske og behøver derfor ikke længere isolere sig i deres hjem.

En enkelt Juventus-spiller står dog stadig på listen over coronasmittede. Paulo Dybala blev i slutningen af marts testet positiv, omend han ikke udviste symptomer. Han er endnu ikke testet negativ.

Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

De gode nyheder fra Juventus følger tendensen fra Italien generelt. Selv om over 100.000 stadig er smittede, og dødstallet har rundet 21.000, er der tegn på, at smittespredningen har toppet.

Både tallene for nye smittetilfælde og nye dødsfald toppede for to uger siden og er faldet siden. Dødsraten, altså andelen af døde af det samlede antal smittede, er også nedadgående.

Læs også:Cristiano Ronaldo træner i barndomsklubben: Han er vores dreng

Læs også:Italiensk stjerne er blevet kræftfri efter 17 måneder med kemo

Læs også:Lækket dokument: Ingen fans på stadion i Italien før 2021