Icardi bekræfter stor interesse fra Kina
Foto: Luca Bruno/Polfoto
Serie A

Icardi bekræfter stor interesse fra Kina

Mauro Icardis kone og agent bekræfter, at flere kinesiske klubber er ude efter angriberen, der selv har afvist at drage mod øst.

Inters stjerneangriber og anfører, Mauro Icardi, afviste for nylig at tage til Kina, men ville derudover ikke kommentere på en rygtet interesse fra Østen. Nu tager Icardis kone og agent imidlertid bladet fra munden.

- Jeg kan bekræfte, at mange klubber i Kina vil have ham, men Icardi har kun lige skrevet en ny kontrakt med Inter og han er meget glad, siger Wanda Icardi til Calciomercato.com ifølge Football-Italia.net.

Mauro Icardi skrev i oktober under på en kontraktforlængelse til 2021 med Inter. Han har i denne sæson scoret 15 mål i 20 Serie A-kampe.