Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus-angriber: Lejeopholdet i Chelsea var ikke så dårligt igen

Juventus-angriberen Gonzalo Higuain synes ikke kritikken af hans præstationer i Chelsea er berettigede.

Gonzalo Higuain er ikke enig i, at sidste års lejeophold hos Chelsea var så ringe, som folk gør det til.

Den argentinske Juventus-angriber blev i begyndelsen af 2019 udlejet fra Juventus til Chelsea, hvor han skulle spille den sidste halvsæson i Premier League.

Higuain scorede i alt fem mål i 14 Premier League-kampe og vandt Europa League i sin tid i London-klubben, men han erkender, at han kunne have spillet bedre i denne periode.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Real Madrid sætter alt ind på at få Mbappé

- Jeg kunne have gjort det bedre, men jeg synes ikke, jeg spillede dårlig. Vi formåede at vinde Europa League og kvalificerede os til Champions League, hvilket er gode resultater. Folk forventer mere af mig, men jeg synes egentlig, at antallet af mål i den korte periode var fint, siger angriberen The Telegraph.

- Folk overvejer ikke det faktum, at jeg kunne spillede der (Chelsea, red.) i få måneder. Jeg forstår, at folk forventede mere af mig. Det er jeg taknemmelig for, da det betyder, at de stolede på mine evner.

Under lejeopholdet i Chelsea spillede Higuain under Maurizio Sarri, som også var manager for argentineren i Napoli i 2015 og 2016. 

Læs også:Fredagens rygtebørs: Juventus forhandler med Manchester United-spiller

Sarri er i dag manager for Juventus, og ifølge Higuain er italieneren den bedste manager, han har haft i sin karriere.

- Jeg har lært meget hos hver af de managers, jeg har arbejdet under, men der er ingen tvivl om, at Hr. Sarri får det bedste ud af mig. Sarri er stædig, og det hjælper mig i mit spil.

Higuain og Juventus skal i kamp søndag i den hjemlige liga Serie A, hvor de på hjemmebane møder Andreas Cornelius og Parma.

Læs også:Premier League-oprykker forlænger med succes-manager

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Andreas Christensen blandet ind i Chelsea-handel

Læs også:Søndagens rygtebørs: Klopp kigger på Barca-kant