Video : Tipsbladet
Serie A

Lazio bekræfter forestående storkøb: Her ankommer Vavro

Den slovakiske FC København-stopper er ankommet i Rom til sit lægetjek hos storklubben.

Handlen mellem S.S. Lazio og FC København om Denis Vavro ser ud til at være gået igennem. I hvert fald er den slovakiske forsvarsspiller ankommet i Rom til sit lægetjek med Serie A-klubben.

Det bekræfter storklubben på Twitter, hvor de har lagt en video op med FC København-spillerens ankomst.

Italienerne betaler 12,5 millioner euro eller 93 millioner kroner for den 23-årige forsvarsspiller, som kom til de danske mestre i sommeren 2017.

Dermed når Vavro ikke mere end de 61 Superligakampe, som han på nuværende tidspunkt er noteret for.