Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Fiorentina vil hente dansk landsholdsback

Jens Stryger Larsen og holdkammerat Rodrigo de Paul er varme navne i Fiorentina.

I sommeren 2017 skiftede Jens Stryger Larsen Austria Wien ud med Udinese i Serie A. Her har siden været fast mand med god succes. Så god at Fiorentina nu viser interesse for den 28-årige back.

Det hævder Sportitalia, som mener at vide, at danskeren med 24 landskampe sammen med Udinese-holdkammeraten Rodrigo de Paul er på ønskelisten i Fiorentina.

Prisskiltet på argentinske de Paul kan komme til at afskrække Fiorentina. Den 25-årige har imponeret ved Copa America, og det kan have øget den alsidige offensivspillers prisskilt.

Mediet mener, at det er Viola-sportsdirektør Daniele Prade, der denne sommer er skiftet fra Udinese til Fiorentina, som meget gerne ser de to spillere foretage samme skifte.