Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: Inter henter Lukaku i Manchester United

En af transfervinduets største handler er i hus. Romelu Lukaku tager fra Manchester til Milano, hvor han fremover skal tørne ud for Inter.

Den har været undervejs længe og nu er Romelu Lukaku endelig at finde i en Inter-trøje. Den har han påmonteret sig og viser frem i en video på Inters officielle Twitter-profil.

Lukaku skifter til den italienske klub fra Manchester United for et beløb, der forventes at runde 500 millioner kroner.

Angriberen har flirtet med de blåsorte fra den italienske storby i lang tid henover sommeren. Den seneste har der været meldinger om, at Juventus forsøgte at lokke belgieren til Torino i stedet, men det er altså ikke lykkedes.

26-årige Lukaku nåede to sæsoner, 96 kampe og 42 mål for Manchester United.