Anders Randrup færdig i Elfsborg
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Skandinavien

Anders Randrup færdig i Elfsborg

Efter to år i Sverige er Anders Randrup fortid i Elfsborg. Det meddeler klubben her til aften.

Til nytår i 2016 tog Anders Randrup turen fra FC Vestsjælland til et udlandseventyr i Elfsborg. Her er det blevet til 36 kampe med et mål og tre assists til følge, og sådan ender det også for danskeren.

Randrup og Elfsborg har nemlig ladet kontrakten løbe ud, så nu er backspilleren ledig på markedet, selvom han gerne ville have forlænget kontrakten.

- Jeg ville gerne have spillet videre i Elfsborg, men sådan blev det ikke, og det accepterer jeg, så der findes ingen hårde følelser mellem mig og Elfsborg.

- Jeg har haft to meget fine år i Borås og Elfsborg, og jeg synes virkelig, det er en fantastisk forening med fantastiske mennesker, som jeg ønsker held og lykke i fremtiden. Jeg vil takke alle sammen for tiden her, siger Randrup til holdets hjemmeside.

29-årige Anders Randrup spillede inden Elfsborg og FC Vestjælland i AC Horsens og Brøndby IF.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.