AaB henter slovakisk angriber på fri transfer
Superliga

AaB henter slovakisk angriber på fri transfer

Det bliver den slovakiske landsholdsangriber Jakub Sylvestr, der skal bombe AaB i slutspillet.

AaB har længe været på udkig efter en angriber efter Lukas Spalvis' exit i sommer - og et halvt år forsinket er den angriber nu på plads. 

Navnet er Jakub Sylvestr, der kommer til klubben fra tyske Nürnberg. 

Her er det i alt blevet til 35 kasser i 114 optrædener. Allan Gaarde fortæller følgende om Sylvestr. 

- Det har været et ønske for os at tilføje en angriber til truppen i dette transfervindue, og vi er meget glade for, at det er lykkedes at få Jakub Sylvestr på plads, lyder det fra sportschefen til AaB's officielle hjemmeside. 

- Jakub er en hurtig, teknisk stærk og bevægelig angriber, der ved hvordan man scorer mål både med højre og venstre fod. Typemæssigt passer han godt ind i vores spilfilosofi, slutter Gaarde. 

Han har fået trøje nummer 11 såvel som en et-årig kontrakt.