AGF-talent: Min plads er lige uden for de bedste 11
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AGF-talent: Min plads er lige uden for de bedste 11

Jens Stage har været at finde i AGF’s startopstilling på det seneste, men vil ikke gå så langt som at kalde sig for fast mand.

Mange skader i AGF’s forsvar har gjort 20-årige Jens Stage til nyt inventar i startopstillingen på det seneste. Men det får ikke talentet til at få for høje tanker om sig selv.

- Min plads er lige uden for de bedste 11 måske. Jeg er klar til at træde ind på de fleste pladser, hvis der en, der har karantæne eller er skadet, så nu er det bare med at blive ved med at klø på, så skal der nok komme nogle flere minutter, siger Jens Stage til TV2 Østjylland.

Stage er skolet central midtbanespiller, men fik tidligere på sæsonen indhop på kanten. I de seneste par kampe er han blevet brugt på højreback og senest mod AaB på venstreback.