Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Manchester City-ejere præsenterer køb af ny klub onsdag

City Football Group ser ud til at vokse med en ny fodboldklub i denne uge, hvor en kinesisk klub træder ind i koncernen.

Sheikh Mansour bin Zayed al-Nahyan har en plan. Han vil dominere fodboldverdenen, og til det formål er City Football Group blevet skabt.

Den engelske storklub, Manchester City, er frontfiguren i foretagendet, som også inkluderer klubber fra USA, Australien, Japan, Spanien og Uruguay – og nu er en kinesisk klub også på vej ind i selskabet.

The Guardian skriver således i dag, at Manchester Citys ejere på onsdag vil præsentere Sichuan Jiuniu som den nyeste klub i porteføljen af klubber rundt omkring i verdenen, der er ejet af City Football Group.

Den kinesiske klub befinder sig i øjeblikket i den tredjebedste række i Kina, og det er næppe derfra, at Manchester City skal håndplukke talenter de kommende år. Dog har City Football Group en klar ambition om at gå ind i det kinesiske marked, hvor der utroligt mange fodboldspillere, og derfor har selskabet hjulpet med at åbne et ungdomsakademi i Beijing.