Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Silkeborg IF henter stort talent i Viborg

Silkeborg IF henter den talentfulde angriber Oliver Haurits i Viborg FF, skriver domkirkebyens lokalavis.

Viborg FF ser ud til at miste et af klubbens største talenter til Silkeborg IF. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Den 17-årige angriber Oliver Haurits har i denne sæson scoret 13 mål i 17 kampe for FK Viborgs U19-hold, og han har også snuset til klubbens førstehold, hvor det er blevet til fire indhop i 1. division. 

Nu forlader han Viborg FF. Det bekræfter klubbens sportschef Jesper Larsen, som bakkes op af Oliver Haurits far, Jan Haurits, der også bekræfter, at angrebstalentet har indgået en aftale med en ny klub. Denne klub er ifølge Viborg Stifts Folkeblad Silkeborg IF, men det vil Jan Haurits ikke bekræfte.

- Der er ikke tale om et fravalg af VFF, men om et tilvalg af en anden klub. Det har været en meget svær beslutning, men der er bare nogle sportslige ting i en større klub, som har været vigtig for Oliver i hans videre udvikling som fodboldspiller, siger han til avisen.

Oliver Haurits har i denne sæson også spillet otte kampe for Viborg FF's reserver, og han har scoret i dem alle sammen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.