Bedst og værst: Delaney fik fænomenalt farvel
Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Delaney fik fænomenalt farvel

Vi zoomer ind på dagens kamp mellem FC København og Randers.

FC København - Randers 1-0

Kampens bedste:

FC København: Rasmus Falk viste ekstremt gode takter i især starten af kampen, hvor det blandt andet lykkedes ham at score. Men Thomas Delaney kæmpede som altid hårdt og var en vigtig byggesten i FC Københavns spil, og han var gentagne gange de rigtige steder. Hans hårde fight giver ham titlen som kampens bedste spiller for FC København.

Randers: Mikael Ishak leverede et ganske udmærket spil og kom frem til flere chancer. Det var ikke fantastisk spil, men det var der ingen fra Randers, som havde.

Kampens værste: Selvom FC København vandt, får en af holdets spillere denne pris. Det er som om, at Andrija Pavlovic bare ikke kan komme ordentligt i gang. Han havde utallige dårlige aktion, heriblandt to enorme chancer, som han på forunderlig vis formåede at forspilde.

Kampens detalje: Thomas Delaney spillede i dag sin sidste hjemmekamp for FC København inden skiftet til Werder Bremen, og det var en helt fantastisk hyldest, kaptajnen fik i starten af kampen. Der blev råbt og skreget om Delaney og hans "lækre hår", så det var til at få gåsehud af. Simpelthen en fantastisk gestus.