Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-boss om mulig Kaiser-forlængelse: Det er ikke en lille aftale

Der er mange overvejelser at gøre sig for Brøndby, når det kommer til at forlænge kontrakten med Dominik Kaiser, forklarer Brøndby-bossen Carsten V. Jensen.

Dominik Kaiser har haft en god sæson ind til nu for Brøndby, der mister tyskeren til sommer, hvis ikke kontrakten bliver forlænget.

Om den stærke midtbanespiller skal fortsætte karrieren hos de blågule vides endnu ikke, bekræfter Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

- Der er tale om en spiller, der har udløb til sommer, derfor gør vi selvfølgelig vores overvejelser. Men før vi ligesom er nået frem til, hvad der skal gives af beskeder og laves af aftaler, melder jeg selvfølgelig ikke noget ud, det siger sig selv, siger Carsten V. Jensen til Eurosport.

Brøndby-bossen føler ikke et større tidspres, nu hvor Kaiser med under et halvt år tilbage af kontrakten kan forhandle frit med andre klubber.

Læs også:OB-talent skal prøvetræne i Premier League-klub

- Vi har en aftale, som løber ud til sommer, og det er ikke en lille aftale, kan vi godt afsløre. Det er noget, der indgår i overvejelserne om at få et Brøndby, der hænger bedre sammen økonomisk, forklarer fodbolddirektøren.

Se hele interviewet med Brøndby-bossen i videoen over artiklen.

Læs også:Niels Frederiksen: Lindstrøm og Bjur kan erstatte Mukhtar

Læs også:Norwich lejer slovak i Bundesligaen

Læs også:U21-landsholdet udraderede Slovakiet inden pausen