• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Brøndby melder ud: De fleste ansatte er sendt hjem

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Også Brøndby IF sender nu størstedelen af klubbens ansatte hjem.

Af Ole Hoffskov

Brøndby IF sender nu også størstedelen af medarbejderne hjem. Det oplyser de blå-gule fredag eftermiddag.

Superliga-klubben meddeler, at medarbejdere i klubbens administration er sendt hjem, at det samme gælder store dele af den sportslige sektor - blandt andet U17-holdet og U19-holdet.

De hjemsendte vil i perioden modtage fuld løn, og det sker på baggrund af den trepartsordning, regeringen fremlagde i sidste weekend sammen med arbejdsmarkedets parter.

Læs også:Jacob Friis er blandt de hjemsendte i AaB

Cheftræner Niels Frederiksen, assistenttrænerne Martin Retov og Jesper Sørensen samt målmandstræner Claus Fallentin er ikke berørt af tiltaget. Det samme gælder hele Superliga-truppen.

- Brøndby IF er en integreret del af det danske samfund, og vi er naturligvis ikke immune overfor de meget voldsomme konsekvenser, Covid-19’s indtog har på det danske samfund i disse uger. Vi støtter fuldt op om myndighedernes anbefalinger og beslutninger, så vi alle gør vores og bidrager til, at smittespredningen mindskes i videst mulige omfang. På den baggrund har vi taget en lang række forholdsregler, og en kæmpe ros skal lyde til alle medarbejderne for måden, de har håndteret denne ekstraordinære og svære situation på, siger administrerende direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Brøndby IF er en fodboldforretning, og uden afviklingen af fodboldkampe og spillere vi kan sende på græs og udvikle, så gør de nuværende tilstande det i sagens natur til en meget vanskelig situation for os.

- Som en direkte konsekvens af, at vores branche er lukket helt ned, har vi i dag bedt størstedelen af vores medarbejdere om at blive hjemme. Vores indtægtsgrundlag er reelt blevet fjernet fra os på under to uger, og dette tiltag er en nødvendighed for at fastholde arbejdspladserne fremadrettet. Alle medarbejdere vil få fuld løn i perioden med støtte fra regeringens trepartsordning.

Læs også:Svenn Crone drømmer om at vende tilbage til Brøndby IF

- I samarbejde med Divisionsforeningen, Dansk Erhverv og myndighederne arbejder vi i døgndrift på at sikre, at vi og vores andre kollegaer i branchen har et økonomisk fundament, vi kan arbejde videre med, når hverdagen i det danske samfund igen begynder at indfinde sig.

- Så snart situationen tillader det, og myndighederne vurderer, at tiden er den rette, så glæder vi os til at se alle vores gode kollegaer tilbage i klubben. 

Superligaen er foreløbig suspenderet på ubesemt tid. 

Læs også:Kamil Wilczek er gået i stå: Vi tror stadig på ham

Læs også:Målkonger: Urørlig på Superligaens bomber-trone

Læs også:AaB sender medarbejdere hjem: Bruger regeringens trepartsordning

Læs også:FC Nordsjælland sender en del ansatte hjem: Arbejdspladser er truede

Læs også:Halvdelen af AGF's ansatte sendes hjem

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Hobro IK - Randers FC

Hobro IK jagter revanche for 0-4-nederlaget for et par uger siden. Randers FC skal forsøge at vaske pletten fra det seneste opgør mod AC Horsens af sig.

Optakt: AGF - FC København

Skal AGF udfordre FCK på andenpladsen? Søndag aften kan kampen om sølvmedaljer bliver åbent på vid gab eller lukket helt i.