Video : Tipsbladet
Superliga

Halvdelen af AGF's ansatte sendes hjem

AGF sender cirka halvdelen af klubben ansatte hjem med støtte fra regeringens trepartsordning.

AaB meddelte fredag middag, at langt hovedparten af klubbens medarbejdere - minus spillerne i Superliga-truppen - er blevet sendt hjem med støtte fra regeringens trepartsordning, og nu gør AGF det samme.

Den århusianske Superliga-klub nøjes dog med at hjemsende cirka halvdelen af arbejdsstyrken. De hjemsendte får fuld løn under perioden, og jobbet venter ligeledes på dem, når situationen i Danmark ikke længere er præget af coronavirus.

Læs også:AaB sender medarbejdere hjem: Bruger regeringens trepartsordning

AGF har en samlet arbejdsstyrke på 140, så det er i omegnen af 70 ansatte, der er blevet sendt hjem.

- AGF A/S har et solidt fundament, men vi ønsker at vise rettidig omhu af hensyn til vores fremtid og vores bæredygtighed, og naturligvis også et hensyn til vores ansatte og deres tryghed i denne svære tid. Det er vigtigt, at vi nu gør alt for, at AGF kommer så helskindet igennem krisen som muligt med den mindst mulige belastning for vores organisation og for klubben - både på den korte og den lange bane, siger direktør Jacob Nielsen.

Læs også:Superliga-boss: Derfor kan vi spille i juni, selv om EM-holdene ikke kan

AGF-direktøren er i den halvdel af ansatte, som ikke er blevet hjemsendt. Derudover er som nævnt Superliga-truppen og størstedelen af staben omkring holdet også fortsat på arbejde.

Alt AGF kan dele medarbejderne op på den måde skyldes først og fremmest den trepartsordning, regeringen fremlagde sammen med arbejdsmarkedets parter i forrige weekend. 

- Indtil nu har vores medarbejdere arbejdet hjemme, men nu er der efterhånden så store begrænsninger i dagligdagen, at vi søger den nye ordning, som støtter dansk erhvervsliv i denne ekstraordinære situation. Det betyder, at en stor del af vores ansatte nu får helt fri og skal blive hjemme. Men de beholder deres løn, og vi kan så garantere, at der er en arbejdsplads på den anden side af denne krise. Så vi er meget taknemmelige over den nye ordning, der gør os i stand til at tage vare på både vores virksomhed, arbejdspladser og vores medarbejderes tryghed, siger Jacob Nielsen.  

AGF er på tredjepladsen i Superligaen. 

Læs også:Også Horsens sender ansatte hjem: Håber på pengehjælp fra staten

Læs også:Kamil Wilczek er gået i stå: Vi tror stadig på ham

Læs også:SønderjyskE er forberedt på syge spillere