Brøndby opjusterer forventningerne: Regner stadig med millionunderskud
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Brøndby opjusterer forventningerne: Regner stadig med millionunderskud

Den danske klub kan efter gode resultater i Superligaen præsentere en opjustering af forventningerne til årets regnskab. Der forventes dog stadig et minus.

Brøndby IF budgetterer bare med en femteplads i Superligaen, så gode resultater på banen betyder, at Brøndby kan opjustere forventningerne til årets resultat. Klubben ligger aktuelt nummer et, og det har givet flere penge i kassen.

Det skriver klubben i en delårsrapport for 3. kvartal i 2017 - det gælder for perioden 1. januar til 30. september 2017.

Således forventer Brøndby IF nu et resultat før skat på et underskud mellem 22 og 26 millioner kroner, hvor klubben tidligere forventede et underskud på mellem 24 og 32 millioner kroner.

Resultatet før skat udgør et underskud på 13,5 millioner kroner for de første ni måneder i 2017 - det er et lidt større minus end samme periode i fjor.

Brøndby IF kan glæde sig over, at klubben har været i stand til at øge sponsorindtægterne i forhold til samme periode sidste år. Således får Brøndby nu 37,1 millioner kroner ind i sponsorpenge, mens det sidste år var på 29,7 millioner for årets første ni måneder.

Transferaktiviteterne for 2017 viser, at klubben har et minus på 2,4 millioner kroner. Sidste år var der et plus på 8,2 millioner kroner, hvilket et salg af Riza Durmisi var den primære årsag til.

Brøndby har øget nettoomsætningen med 6,3 procent, og generelt er resultatet før transferaktiviteter i bedring, i det klubben de første ni måneder har haft et minus på 11,1 millioner kroner mod 19,9 millioner kroner i samme periode sidste år.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.